Ole Weibel
Ole Weibel (cl/voc)

Født 1951 i København. Begyndte som 7-årig at spille blokfløjte og påbegyndte i 1963 uddannelse på clarinet i Tivoligarden. Spillede i 1965-66 med Red Onion Jazzbabies i Helsingør. Fra 1967-73 med Darktown Jazzband og Tobias Tubas Jazzband i København med jævnlige afstikkere til Tom Collins Jazzband i Culchester (UK).

1974-80 med Jazzbanden i København, herefter 1980-94 med Jons Jazzkapel.

1994-2000 freelance og som afløser i mange bands, blandt andet Jazzin´Jack´s (S) og Papa Bue og med Sveriges Jazzband i Malaysia, Filippinerne og Thailand. En enkelt tur med Livgardens Musikkorps til Cahors (F).

Siden 2000 medlem af Vestre Jazzværk.
Har indspillet med Tivoligarden, Jazzbanden, Jons Jazzkapel og Vestre Jazzværk.